Fra papirmanual til digital kørselsvejledning

Digital løsning til Region Sjælland og Region Syddanmark

For tre år siden leverede Onlimited en løsning til Region Sjælland som hjælper ambulancereddere og lægevagten i deres visitation af patienter. Denne løsning er nu optimeret og videreudviklet til også at omfatte Region Syddanmark. 

Onlimited har udviklet en digital løsning der hjælper det lægefaglige personale med at foretage de nødvendige observationer og træffe de korrekte beslutninger ifm. visitation og sygehusvalg.

Udfordring

Papirmanualen har i mange år fungeret godt, men havde imidlertid nogle svagheder. Den var langsommelig og kompleks at slå op i, og den var svær at holde opdateret ude i de enkelte biler.

Derfor valgte man at indgå et samarbejde med Onlimited omkring udviklingen af en ny digital app til visitation.

Digital løsning til reddere

Der er mange faktorer i spil, når en redder/læge skal identificere, hvilket sygehus en given patient skal køres til.

Udover patientens tilstand og symptomer skal der eksempelvis tages højde for postnummer, hvilket ikke altid er åbenlyst, såfremt man står på en landevej i en ukendt egn. Der kan også opstå en situation, hvor en afdeling på sygehuset er overbelastet eller lukket ved beregnet ankomsttid.

De mange og komplekse informationer er svære at gøre overskuelige i et papirværk, og derfor var en digital løsning nærliggende.

En løsning der understøtter en enkelt og sikker beslutningsproces

Ønsket var en løsning der understøtter det lægefaglige personale i såvel den diagnosticerende del samt i at identificere den geografiske placering, så den rette beslutning træffes.

Via et intuitivt beslutningstræ klikker redderen/lægen sig igennem de forskellige parametre, der ultimativt peger ind på et konkret sygehus, som skal modtage patienten.

Appen kan via GPS-koordinaterne identificere postnummeret, så der aldrig er tvivl om, hvor patienten befinder sig og hvilket sygehus patienten skal sendes til.

Appen fungerer 100 % offline, således der ikke er krav om internetadgang eller mobildækning.

Brian Lindekilde Hansen, Sektionsleder AMK-vagtcentral & Operativ Tjeneste – Præhospitalt Center, Region Sjælland:

“Ofte er de bedste opfindelser og ideer så indlysende, at man uvilkårligt siger: ”Hvorfor er der ingen, der har tænkt på det noget før?” Det gælder også for Region Sjællands kørselsvejlednings-app, som afløser 17 tætskrevne A4-sider, som ambulanceredderne tidligere skulle holde styr på. Det har gjort hverdagen langt mere smidig for alle”.

Smidige arbejdsgange i det administrative arbejde

Udover at lette arbejdet for redderen/lægen i felten gør løsningen det meget mere enkelt at opdatere vejledninger. Den nuværende, som eksisterer i papirform, er tung at opdatere i alle ambulancer og lægevagtbiler. Ved en digital løsningen styres disse arbejdsgange fra centralt hold og sikrer, at der altid arbejdes ud fra opdaterede vejledninger.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak omkring hvordan I kan komme i gang med POS-systemer på en ny måde. Vi har mere end 10 års erfaring.

Hos Onlimited er vi specialister i udvikling af integrerede løsninger. Vores fokus handler om kvalitet, stabilitet, datastruktur og skalérbarhed.

Vi leverer ofte – men ikke udelukkende – løsninger med internt sigte til eksempelvis dataopsamling og grundig afrapportering.

Nikolaj - onlimited

Nikolaj Nielsen

Projektchef
nn@onlimited.dk
+4521221458

Du er også velkommen til at udfylde formularen herunder. Så kontakter jeg dig i løbet af 1 arbejdsdag.

Kontakt os

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.