Om Onlimited | Onlimited
Hos Onlimited har vi udviklet iOS-, Android- og Windows-apps og webløsninger i over 10 år. Vi har leveret til mange forskellige kunder og har stor erfaring inden for app- og web-løsninger.
4
page-template-default,page,page-id-4,page-parent,,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-4.11.2.1,vc_responsive
 

Om Onlimited

ALWAYS ON… ONLIMITED

Hos Onlimited oplever vi en verden, hvor vi og alt omkring os er online. Enten har vi en PC inden for rækkevide, en netradio der udsender breaking news eller en smartphone, der bipper, fordi vi har fået en e-mail eller en SMS. Når vi kobler fra og løber en tur, er vores smartphone linket op på vores netværksstyrede musikanlæg, så vi lytter til den samme musik som familien hjemme ved spisebordet. Vi er begejstrede over at være “always on”, og vi ser ubegrænsede muligheder i en online verden. Derfor hedder vi Onlimited.

 

UBEGRÆNSEDE MULIGHEDER

Onlimited blev stiftet i 2006, og har i dag ni ansatte. Siden oprettelsen har vi oplevet, hvordan IT har været i stand til at løse et hav af forretningsmæssige udfordringer. Det har vi bl.a. erfaret, da vi udviklede parkerings- og bomløsningen i Billund Lufthavn, da Region Syddanmark i en app ville vise borgerne ventetiden på deres skadestuer, og da Joe & The Juice havde brug for et iPad-kasseapparat.

 

VI VIL SKABE MERE VÆRDI

Selvom vi er dedikerede til den nyeste teknologi, så er det ikke teknologien, der fascinerer os hos Onlimited men derimod de sammenhænge, hvor det kan være nøglen til at løse et problem eller skabe nye muligheder.

Det har du måske hørt før, men vi sætter handling bag ordene. Før vi påtager os en opgave, er det afgørende, at den løsning, vi skal udvikle, har en direkte forbindelse til enten at styrke dit brand, øge din omsætning eller sænke dine udgifter.

 

INDSIGT, INNOVATION OG IT

Et samarbejde med os vil altid starte med udgangspunktet i den forretningsmæssige udfordring og dernæst, hvordan vi med den rigtige teknologi kan løse udfordringen, så den skaber merværdi. Denne tilgang til vores projekter afspejles også i vores mission:

 

At realisere vores kunders drømme om succes gennem Indsigt, Innovation og IT”.