Joe & The Juice helt i front med Microservices & mini-Apps

Joe & The Juice – Mere end en virksomhed der sælger juice & kaffe

Joe & The Juice er en af verdens mest innovative cafékæder. Udover at sælge kaffe og juice, har de en ambition om, gennem data, at give deres kunder en unik og personlig oplevelse i samtlige af deres over 300 butikker.

Sammen med Onlimited udviklede Joe & The Juice en helt unik POS-løsning, der fungerer som platform for al deres salg og interaktion med kunder.

Platformen anvendes i dag til alt in-store salg i samtlige af deres 300 butikker på verdensplan.

En unik POS-løsning

Hos Joe & The Juice ønskede man ikke at gå ad traditionelle veje og tilpasse sig en standardløsning. Ønsket var at anvende iPads, bl.a. fordi de matcher virksomhedens brand, men også fordi en iPad er lettere at udskifte, hvis den går i stykker.

Joe’s butikker er forbundet med en Cloudbaseret løsning, der gør det muligt at opsamle transaktionsdata og samtidig bearbejde data om kunderne, når de handler i den enkelte butik. Indsamling, bearbejdning og anvendelse af data er essentiel for at skabe den helt optimale kundeoplevelse.

Vågent blik på konkurrenterne

I et marked hvor kundeloyalitet kan være meget svær at opnå, arbejder Joe & The Juice kontinuerligt og fokuseret med optimering af servicen, kvaliteten og kulturen for hele tiden at være et skridt foran konkurrenterne. Her er fokus på friskhed, gode råvarer, fantastisk service – men frem for alt en utrolig stærk kultur, der gennemsyrer hele organisationen.

Inde bagved facaden arbejder man utrolig bevidst med dataindsamling og analyse for heletiden at optimere den voksende virksomhed.

Funktionsspecifikke Mikro-Apps

For at skabe bedste løsning for den enkelte Juicer, blev det besluttet, at der ikke skulle udvikles én stor app men derimod række mindre “Mikro-Apps”, hvor funktionaliteten understøtter lige præcis den enkelte UseCase. En central del af disse apps i Joe & The Juice er naturligvis POS-app’en.

Joe & The Juice har i samarbejde med Onlimited løbende udviklet nye apps, der er integreret med deres POS-løsning – som f.eks. apps til registrering/bestilling af nyt inventar, registrering af møde- og arbejdstider, simpel løbende måling af medarbejdertilfredshed m.m.

Gamle kasseapparater med udfordringer

Som andre virksomheder startede Joe & The Juice med at have almindelige kasseapparater. Udfordringerne med de disse var, at de ikke kunne fjernstyres. Derfor var det nødvendigt at kontakte administrationen, når der eksempelvis skulle foretages en prisjustering.

Efterfølgende fik man en PC-baseret løsning, hvor administrationen kunne logge sig på hver enkelt juicebars kasseapparat via “Remote Desktop”. Dette var dog stadig en mindre optimal løsning, da der skulle logges på rigtig mange gange.  Dette var i sagens natur en omkostningstung løsning og en løsning med risiko for mange fejl.

Flere butikker – Større behov

I takt med at Joe & The Juice vokser og flere butikker, er der der et behov for, at vi kan ændringer kunne foretages på et overordnet niveau. Produktdata eksisterede i forvejen i virksomhedens ERP-system, hvorfor tankerne om at lave en løsning, der kunne trække direkte på disse data, opstod.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak omkring hvordan I kan komme i gang med POS-systemer på en ny måde. Vi har mere end 10 års erfaring.

Hos Onlimited er vi specialister i udvikling af integrerede løsninger. Vores fokus handler om kvalitet, stabilitet, datastruktur og skalérbarhed.

Vi leverer ofte – men ikke udelukkende – løsninger med internt sigte til eksempelvis dataopsamling og grundig afrapportering.

Nikolaj - onlimited

Nikolaj Nielsen

Projektchef
nn@onlimited.dk
+4521221458

Du er også velkommen til at udfylde formularen herunder. Så kontakter jeg dig i løbet af 1 arbejdsdag.

Kontakt os

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.