Vi udvikler forretningsorienterede apps | Onlimited
Hos Onlimited udvikler vi typisk apps, der er tunge på logik, og som er tæt integrerede med administrationssystemer mm. Læs artiklen og bliv klogere på, hvad Onlimited kan hjælpe dig med. Du skal være velkommen til at kontakte os.
333
page-template-default,page,page-id-333,page-child,parent-pageid-114,,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-4.11.2.1,vc_responsive
 

Vi udvikler forretningsorienterede apps

VORES TYPISKE OPGAVE

Hos Onlimited har vi en it-tilgang til app-udvikling. Mange af vores kolleger i branchen har en mere kommunikations- og reklameorienteret tilgang. I praksis betyder det, at du skal vælge Onlimited, hvis du har et projekt, hvor der er behov for meget mere end lige den app, slutbrugeren ser. Det kunne være et administrationssystem til håndtering af brugere, ordre eller generel styring af det indhold, der er i app’en.

 

MEGET MERE END EN APP?

Der findes stort set ikke et app-projekt, der ikke, i en eller anden form, har brug for en backend / et administrationssystem. Dette skyldes, at data i app’en typisk skal lagres på en server, hvor data enten skal gemmes, sendes tilbage til andre brugere eller bruges til at opdatere andre interne systemer i virksomheden. Derfor er det meget afgørende, at du vælger en app-udvikler, der har erfaring med at bygge den forretningslogik, der ligger i baggrunden – og som får alle tandhjulene til at dreje rundt.

 

ISBJERGET

Man kan sammenligne app-projekter med et isbjerg. Den synlige del af isbjerget er app’en, og delen under vandet er administrationssystemet, datastrukturen og forretningslogikken.

model_isbjerg

 

Hos Onlimited arbejder vi i “hele isbjerget”, og vi ved, igennem mange års erfaring, hvad der skal til for at kunne levere en løsning til dig som kunde, der dækker hele spektret. Vi har leveret løsninger, der integrerer til; eksterne leverandører af data, stort alle de økonomisystemer der findes på markedet i Danmark, CRM-systemer og ikke mindst egen-udviklede backends / administrationssystemer.

 

GENBRUG – DIN FORDEL

Da mange apps indeholder mere, end det du ser som slutbruger, ligger der en større mængde arbejde i at få hele det setup, der ligger bag kulisserne op at stå. For at undgå store regninger for udvikling af denne del har vi hos Onlimited løbende udviklet et modul-baseret system, som vi meget gerne bringer i spil overfor vores kunder. Systemet anvendes af en lang række af vores kunder, der alle har behov for de standard-funktioner, som systemet understøtter. Derfor deler mange kunder administrationssystem, der giver adgang til rigtig mange standard-funktioner – til en fair pris.

 

Af standard-funktioner kan eksempelvis nævnes:

  • PUSH-motor til udsendelse af PUSH-beskeder til såvel iOS som Android
  • Sprogversionering (læs mere her)
  • Styring af brugere / kunde-profiler til eks. login mm.
  • Håndtering af ordrer (inden disse eks. sendes videre til dit eget ERP- / økonomisystem)
  • Håndtering af betalinger fra eksempelvis betalingskort eller MobilePay

 

Systemet er en økonomisk fornuftig måde for dig at komme i gang med udviklingen af et app-projekt, da du kan vente med den store investering på udvikling af din egen backend.