Hvad koster det at lave en app? | Onlimited
Mange faktorer påvirker prisen på en app.. De vigtigste af disse er samlet nedenfor. Kontakt os endelig ved spørgsmål.
116
page-template-default,page,page-id-116,page-child,parent-pageid-114,,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-4.11.2.1,vc_responsive
 

Hvad koster det at lave en app?

MANGE FAKTORER PÅVIRKER APP-PRISEN

Mange af vores potentielle app-kunder vil gerne have en pris allerede første gang, de ringer til os. På dette tidspunkt er deres app-idé mere eller mindre konkret. Det bevirker, at det bliver forholdsvis svært at estimere prisen på app-projektet, da der er mange forskellige forhold, der påvirker.

 

Du kan sammenligne scenariet lidt med entreprenøren, du ringer til for at få en pris på et nyt hus. Inden entreprenøren vil være i stand til  at give en sådan, skal entreprenøren vide en del om det hus, du ønsker at bygge; skal der eksempelvis være kælder, garage eller udehus? Lidt på samme måde er der nogle grundlæggende forhold, vi har behov for at vide om dit app-projekt, inden vi kan komme med et estimat på prisen.

 

De vigtigste af disse punkter er samlet sammen nedenfor. Vi håber, app-tjeklisten kan være med til at forberede dig til en bedre snak – og forhåbentligt sætte nogle tanker i gang hos dig omkring dit app-projekt.

 

APP-TEKNOLOGI

Vigtigst af alt er det, om du har brug for at få lavet native-apps, eller om du kan “nøjes” med en web-app / mobil-optimeret hjemmeside. Det er meget afgørende for prissætningen, om du vælger det ene eller andet.

 

Helt kort kan vi fortælle, at native apps er “rigtige” apps, der installeres på din telefon, fungerer uden internet, performer optimalt og giver dig den “rigtige” app-fornemmelsen, som du kender fra andre apps.

 

Web-app er kort fortalt en hjemmeside du udvikler og pakker ind i en skal. Fordelen er, at du kan nøjes med at udvikle én web-app, der dækker både iOS, Android og Windows. Omvendt performer disse ikke nær så godt og giver ikke den rigtige app-oplevelse. Ligeledes ligger der en række begrænsninger ift., hvor meget data der kan behandles og i hvor høj grad app’en vil fungere uden internet.

 

HVILKE PLATFORME SKAL MIN APP UDVIKLES TIL?

Såfremt native apps er det rigtige for dig, er næste spørgsmål der trænger sig på, hvor mange platforme du ønsker din app skal fungere på. Der findes i dag tre udbydere af operativ-systemer til smartphones og tablets. Disse er Apple (iOS), Google (Android) samt Microsoft (Windows). Flertallet af brugere ligger i dag på Android – skarpt efterfulgt af iOS. Windows har stadig svært ved at bide sig fast – så indtil videre er det de færreste kunder, der vælger denne platform. Dermed vælger langt de fleste kunder at få udvikle til to platforme. Hvad mon er det rigtige for dig?

 

SKAL MIN APP UDVIKLES TIL BÅDE TELEFONER OG TABLETS?

Når antallet af platforme, der er i spil, er fastlagt, er næste spørgsmål, om du har behov for en optimering / tilpasning af din app til tablets. Som udgangspunkt kan en telefon-app godt udvikles, således at den kan eksekveres på en tablet, idet den automatisk kan skalleres op. Det vil sige, at din telefon-app blot bliver forstørret og på den måde ikke udnytter den større skærm.

 

Ønsker du lidt mere end dette og i stedet ønsker at omstrukturere din app, så du for alvor får bedre udnyttelse af den større skærm, er dette, et stykke hen af vejen, en opgave, der svarer til en “ny” app. Der ligger allerede en del programmering, der kan genbruges – omvendt skal måden, app’en skal bruges på omdesignes, og skærmbilleder dermed redefineres.

 

Såfremt du kun ønsker din app udviklet til tablet, er dette naturligvis også en mulighed – processen behøver ikke gå over en telefon-app.

 

HVILKET SERVER- / BACKEND-SETUP SKAL LIGGE BAG MIN APP?

Med klient-delen på plads (selve app’en) er næste spørgsmål: “Hvor skal de data, der vises og/eller oprettes i app’en komme fra?”. Har du selv et eksisterende system, der indeholder de data, der skal hentes og gemmes, eller er dette system ligeledes noget udvikling, vi skal have med i projektet?

 

Vi udvikler ofte webbaserede administrationssystemer for vores kunder og integrerer ligeledes ofte til systemer, som allerede eksisterer. Når vi udvikler fra bunden, har vi en række “skabeloner”, vi kan tage i anvendelse, hvorfor vi er i stand til at holde prisen i et fornuftigt leje.

 

Det er naturligvis meget afgørende for prisen, hvilket setup du har i tankerne omkring data, og hvorledes disse kan gøres tilgængelige.

 

VEDLIGEHOLD / DRIFT AF MIN APP

Når din app er udviklet i første version må du ikke begå den fejl at tro, at “det så var det”. Ligesom alt andet skal en app vedligeholdes og måske videreudvikles med nye funktioner. Lidt efter devisen – hvad du ikke udvikler – bliver afviklet. Derfor skal du have tænkt ind i din forretningsplan, at der skal være plads i budgettet til at lave løbende vedligeholdelse og opdateringer.