Web-app vs. native-app | Onlimited
Skal du bruge en web-app eller en native-app? Dette er grundlæggende for dit app-projekt, og vi anbefaler, at du sætter dig ind i styrker og svagheder ved de to tilgange til app-udvikling. Kontakt Onlimited og bliv vejledt.
221
page-template-default,page,page-id-221,page-child,parent-pageid-114,,qode-theme-ver-7.7,wpb-js-composer js-comp-ver-4.11.2.1,vc_responsive

Web-app vs. native-app

WEB-APP ELLER NATIVE-APP?

Ovenstående valg er helt grundlæggende for dit app-projekt. I stedet for at basere dit valg mellem web-app og native-app ud fra et rent pris-aspekt bør du sætte dig ind i styrker og svagheder ved de to tilgange til app-udvikling. Vi har nedenfor samlet nogle af de aspekter, som vi mener, du bør forholde dig til, inden du skyder udviklingen af dit app-projekt i gang.

 

HVAD ER EN WEB-APP?

En web-app er grundlæggende en traditionel hjemmeside, der afvikles på en smartphone eller tablet. En web-app findes i to udgaver. Den kan enten være hosted på en server (som en alm. hjemmeside) og benævnes ofte et mobil-website, eller man kan tage hjemmesiden og lægge den ned i en app, så den afvikles fra klienten (telefonen / tabletten) – og den vil fungere uden adgang til nettet. Dermed kan en web-app både ligge på en central server og lokalt på de enkelte enheder. I begge tilfælde kan en web-app hente data fra internettet.

 

HVAD ER EN NATIVE-APP

En native-app er den klassiske definition på en app og var oprindeligt det man forstod ved apps, da begrebet først så dagens lys. En native-app er et stykke software (APPlikation), der ligger installeret lokalt på de enkelte enheder og som ligger ”tættere på telefonen” end en web-app.

 

FORDELE OG ULEMPER VED WEB-APPS

Den umiddelbart største fordel ved en web-app er, at app’en eksekveres via en browser og ikke via selve operativsystemet på enhederne. Dette betyder, at man kan nøjes med at kode en web-app én gang til samtlige operativsystemer (iOS, Android og Windows). Dette giver en økonomiske fordel, idet projektet bliver væsentlig reduceret i omgang. Denne fordel er naturligvis kun aktuel, såfremt du har behov for, at din app er tilgængelig på flere platforme. Ved specielt interne apps, hvor det udelukkende er medarbejdere i en organisation, der skal anvende disse, kan det muligvis være tilstrækkeligt at begrænse antallet af platforme til én.

 

Ulempen ved en web-app ligger omvendt implicit i dens fordel. Idet denne type apps eksekveres gennem en browser, er det ikke sikkert, at dine ønsker kan programmeres. Ønsker du eksempelvis at tilgå eller overføre data til andre apps på en brugers telefon, kan dette være et problem. Herudover er den generelle performance ikke den samme som ved native-apps og specielt i forbindelse med apps, hvor brugerne har høje forventninger til performance og brugervenlighed, kan dette være et problem. Samtidig skal du være opmærksom på, at mulighederne for offline-funktionalitet er stærkt begrænsede. Ikke mindst hvis dit behov går i retning af, at der skal kunne opsamles data (tekst, billede, lyd) i offline tilstand.

 

FORDELE OG ULEMPER VED NATIVE-APPS

På fordelssiden oplever vi en langt bedre performance på native-apps. Dine app-brugere har en høj forventning til kvalitet og brugervenlighed, og denne oplevelse kan du kun give dem gennem en native-app. Ligeledes er du sikker på, at du fremad vil kunne imødekomme alle ønsker til fremtidig funktionalitet, idet du ikke er afhængig af, at de funktioner, du ønsker, kan eksekveres gennem en browser.

 

I forhold til ulemper findes primært pris-aspektet. En native app er væsentlig dyrere (såfremt du ønsker din app skal være tilgængelig på mere end én platform), da der skal udvikles og vedligeholdes flere platforme. Er der udelukkende tale om én platform, udlignes denne forskel, idet der kun skal udvikles én app i begge tilfælde.

I nedenstående skema har vi opstillet fordele og ulemper skematisk, så du let kan få et overblik over såvel fordele som ulemper ved de to forskellige tilgange til app-udvikling.

 

SKAL DU VÆLGE WEB-APP ELLER NATIVE-APP?

For at besvare dette spørgsmål er det helt afgørende, at du kigger indad og gør op med dine behov. Har dine brugere behov for at kunne arbejde offline i app’en? Kan du, og ikke mindst dine brugere, acceptere en lidt ringere performance, uden at dette betyder noget for opfattelsen af dit navn / brand? Hvor mange platforme skal du have din app ud på? Stil dig selv disse spørgsmål og overvej de pointer, der er nævnt i denne artikel.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os i Onlimited på 7070 2526 og få vendt dine tanker. Vi vil vurdere din situation med udgangspunkt i din konkrete case.

  • Fordele web-apps

    • Én kildekode der er enkel og let at vedligeholde
    • Prisen er markant lavere, idet der kun skal udvikles én app

  • Ulemper web-apps

    • Begrænset adgang til øvrige funktioner på enhederne
    • Performance ikke den samme som ved native-apps
    • Offline-funktionalitet er stærkt begrænset

  • Fordele native-apps

    • Optimal performance
    • Fuld adgang til telefonens funktioner
    • Understøttelse af offline-tilstand. Gem billeder mm. offline
    • Fremtidssikret til nye funktioner på alle platforme

  • Ulemper native-apps

    • Der skal udvikles en app til hver platform (iOS, Android og Windows)
    • Pris er højere end web-apps